Med drømmende lænket til mursten og drengerøven lagt på hylden,
tager jeg march-kasketten på skrå og tænder op i min polo,
her brænder jeg lys på lange, kolde og mørke morgener,
iført de forgyldte ord om en faders fodspor og mors idealmand,
med knækket rygrad  og staten på foragt.

Jeg sværger ved de røde faner og danser 1 maj,
gisper efter skålene til langt ud på aftenen,
falder omkuld i de tågede sekvenser bag tinderne,
knækker tænderne samme og bider mig i læben,
til smerten kravler ind i mine knogler igen.

Med fornuften placeret i min opsparing i banken,
gemmer jeg idealet om fascinationerne og tanker ned,
befrier mit sind for syndige tanker og nøjes med kiks,
tager min deller i hånden og river i pikken,
til jeg ser farverne i hånden glide sammen til sort.

Drømmen om livet kastes ud i opkast og udvælgelse,
med takt og tone skabes frygtens ånd i valget om håbet,
væmmes og svælges ind i det klistrede blandingsprodukt,
af mainstream cola/østers substans der findes langt ind i marven,
på det drømmende svane/ikea/B&O køkken som dig selv.

Befinder mig linedansende på toppen af tågede efterskælv,
fra idealernes øverste bjergtop,
besteget iført morgenkåbe og høj cigarføring,
med grublende udflåd og syfilis,
takker jeg for hæmoridernes smertefulde vækst.

Tak!