Skærer blodets baner fri fra heroinens glasur,
skraber livet ud af dråben i kanylen,
skimter lyset glide igennem dråber af blod,
mens manuskriptet løber tør for sekunder,
og nettet strammes om de sultne munde.

Jeg blotter sjældent mine ar for offentlig skue,
men betager tiden bag og foran dem,
så mine anskuer i spillet suges ind i vakuummet,
tynges til kram og sukkerspil,
men river alligevel rod og struktur op,
og tisser på radiatoren en glemsom nat.

Monumenter stables på benene af de troende fjolser,
og omskæres og manifesteres i ansigterne på de fjogede,
når fjolletobak og naivitet mødes i en åben dialog,
en slåskamp på de baskede markeder,
hvor ost, creme og tørrede skinker er på udsalg igen i år,
men senest på gensalg til forårets åbne scene,
iført kjole og hvidt med en blå rose lommen.

Jeg indtager røgens lomme,
griber om min pung og længes efter censur,
men inhalerer trygt frihedens stemme,
bag kolde ruder og trygge rammer,
når alt kommer til enden og enden til alt,
så er livet ude koldt og kynisk,
og hjemmets 9 vægge fyldt med huller,
så status quo er evigt lykke,
uden altid at eje meningens glæder.