Alt er optaget...
En stille summen fylder den italienske restaurant,
hvert bord er dækket med krystalglas, blomster og blodrøde servietter.
Midt i dette menneskehav, sidder en ung mand, med en tom stol som sin gæst.
Sukkende kigger han rundt i den overfyldte restaurant,
hans blik standser, hvor et par sidder med intense blikke.
Han mærker sit hjerte slå, mens de spinkle hænder dirrer.
Med den ene hånd mod sin hage, sidder han betragtende og iagttager kvindens bevægelser.
Blikkene mødes og en svag rødmen anes i hendes slanke ansigt.
Han mærker sveden på sin læbe, idet han beskuer hendes sensuelle elegance.
Misundelsen breder sig...
Manden er iført et skræddersyet jakkesæt med guldknapper,
mens han sidder i sin sorte bluse og slidte bukser.
Tjeneren sætter en tallerken foran ham,
tager et fast greb om gaflen, men taber denne,
hvorefter et rødt mønster dannes på den sorte bluse og lyden fra gaflen
giver genlyd i rummet og fanger alles blikke.
Tavsheden spreder sig...
En stille latter glider over hendes rabarberrøde læber,
hvorefter hun ydmygt studerer hans diskrete bevægelser.
En drøm, en tanke, en længsel breder sig i hans sind,
mens han hviskende siger til sig selv: hvorfor er du stadig ej ved mig?
Langsomt åbnes hans mund, men stemmen forstummer.
Han kigger med længselsfulde øjne henover de menneskefyldte stole hen til bord nr. 51.
Men en facade rammer hans blik - nysgerrigheden øges.
Begæret overtager hans krop, men mærker en følelse af afmagt.
Manden lader hånden glide ned i lommen og synker i knæ,
en ring puttes om hendes finger og et smil kommer til syne.
En trang til at rejse sig og råbe op gennemtrænger hans tanker,
men hans krop er tung og ubevægelig,
dog bevares hans begær og troen på sejr.
Med flettede hænder går manden og kvinden ud af restauranten ud i vinterkulden.
Hun løfter det gyldne hår og omsvøber sin hals i det tykke halstørklæde,
hvorpå en sødlig duft af lavendel spreder sig i rummet.
Alene sidder han tilbage, med hendes duft som et minde,
der langsomt forsvinder ud i rummet...