Jeg kigger op
Hun kigger ned
Hun smiler
Jeg græder
Det er en forkert dag det her.
Det er usikkerheden i vores valg af ord.
Det er kærlighedens måde at sige farvel på.
En linje efter en anden, ord kommer ikke af sig selv.
Det er måden vi siger vores ting på
Ordene bliver til en tilfældig side i et leksikon.
Og jeg savner dig.
Det er ingen hemmelighed.
Men du kan ikke lide at se mig sårbar.
Så du sendte mig af sted.
Jeg så dig smile en sidste gang
Mon tiden vil hjælpe mig, til at forstå?
Du har aldrig set smukkere ud end nu
Måske er det måden du siger farvel på?
Jeg vil savne om lidt, når du vender mig ryggen.
Kan vi ikke bare stå stille
En ny start, er ikke ensbetydende med gamle fejltagelser!
Jeg forbander den dag, du lod dig selv tænke på andre end mig
Jeg forbander den dag, hvor jeg ikke lige var opmærksom nok
Når du engang møder mig igen, så sig du elskede mig.
Jeg fortalte dig, at hvor end vi går, er du altid den smukkeste
Tiden har ikke ændret betydningen af mine ord.
De har bare tabt deres magt, deres virkning, deres indflydelse.