Jeg er en ensom kærlighed. Bang! Og ude er du. Tagstenene er rykket af og kulden regner ned over mig. Nu skal jeg ud, for hjemme er jeg ikke velkommen længere. Jeg skal ud og bekendtgøre mig iblandt individer jeg helst vil undgå. Ud og find den, den anderledes kærlighed, som alle snakker om. Den der har presset mig i knæ, utallige gange, skal nu være løsningen til min nye ensomhed. Nu skal livet, lige pludselig ses på en, lidt anden måde. For når man når de tredive, så er tiden ligesom ved at være spildt og det er nu man skal til at konkludere og analysere. Har tiden virkelig være god nok? Er jeg tilfreds? Jeg føler trangen til at skrige, for jeg vil allerhelst bare føle den kærlighed jeg tænker så meget på, men det behøver ikke at være løsningen, for tiden er endnu ung, og når kærligheden kommer, ja så kommer den vel af sig selv. Du kan ikke presse sådan en følelse ned over dig, og ender du alene kan du drikke sammen med mig. For jeg bliver nok en dag, eller to.