Nu tager jeg så lige en øl mere
Seks tilbage og så har jeg ikke flere
Det er ensomheden der åbner mine øl
Cigaretten tænder sig selv, og planter sig på min læbe
Det er ensomheden der er min skæbne
Så jeg går lidt ud og søger trygheden
Sætter mig på græsset i kongens have
Åbner selvfølgelig den øl jeg har taget med
Begynder at sidde og stiger ud i luften
Kigger op på skyerne og nyder duften
Men jeg kan ikke rigtig finde det jeg søger
Så jeg går hjem til øllene og Tv2
Lytter til deprimerende sange
Og tænker på hvor mange gange du ikke har skrevet tilbage
Hvor tit, jeg har siddet her alene
Og hvor meget jeg egentligt gerne vil væk herfra
Og om jeg aldrig kommer nogen steder

Hvad skal jeg foretage mig i morgen?
Og dagen derefter?
Mine tanker tager mig ned til din dør
Men trods af hvor overbevisende jeg kan være
Åbner du aldrig
Du lader mig stå i kulden sammen med de hjemløse
Som om at det er her jeg høre til
Måske gør jeg også det?
Så
Jeg går over og snakker lidt med ham
I håb om han giver mig en af sine Harboe pilsner
Men han har jo også problemer i sit liv
Og han siger at vi skal hjælpe hinanden
Men det eneste jeg ønsker er bare en øl
Så jeg kan dulme min indgroet smerte
Den der aldrig ser ud til at forsvinde
Men det er vel også godt nok.
For nu ved jeg i det mindste hvordan var at være glad