Om kærlighed kan intet siges,
som ikke før er sagt.
Intet kan til torvet bringes,
som ikke før er bragt.

Om hjertets tunge slag og larmen.
Ved dog alle, lidt og noget.
Dens væsen trives kun i varmen.
Som er i muld, hvor den er sået.

Dens sjælekraft er leddeløs,
dens årer løber over hud.
Dens blod er tyndt og hvis det frøs,
dens gom må leve uden brud.

For gommen er en skinsyg ild,
der brænder under mulde.
En nidkær flamme, brænder vild,
og skaber død og kulde.

Om kærlighed kan alting siges.
En sang om sorg, for hver en mand.
Som ud af sjælen kun kan skriges.
En hjertets løgn, dog altid sand.