Du tør ikke spise, maden er forgiftet

Du tør ikke blive, men døren er låst

Du tør ikke stole på nogen, de slår dig ihjel

Du tør ikke møde dæmonerne, men har intet valg

Du tør ikke tage medicinen, men skal gøre det

Du er i et evigt dilemma, hvem skal du slås med - dem i dit hoved eller personalet?

Du ved du bliver slået ihjel uanset hvad du gør

Du bliver dagligt hjemsøgt af dæmonerne, du kan mærke deres ånde og hvordan de kribler på kroppen, men kan ikke flygte

Du bliver overladt til din angst, sidder i flere timer, lammet af frygt, op ad væggen

De siger du er syg, men du tror blot det er en sammensværgelse, de slår dig jo ihjel

De forstyrrer dine tanker, sætter Deres egne tanker ind i dit hoved, de fortæller dig de frygtligste ting, hvis du ikke gør som De siger

De fortæller at din familie bliver tortureret, fortæller hvordan

De fortæller hvordan du skal dø i uendelig smerte

Men du kan ikke flygte

Du er låst inde på en lukket psykiatrisk afdeling

Og døren er låst