Sådan kan det gå.
Du skal se, det går nok snart over.
Der er andre fisk i verden.
Kom nu videre.

Alle de åbne munde,
undertekster.
De smerter i hovedet,
tavse skrig.

Kvalmen af had,
kadaveret,
kastes mod stenvægge.
Mit fængsel.

Nu, mørke,
jeg beder dig,
tag mig væk.
Tåler ikke forgængelighed.

Men øjne,
stadig åbne.
Jeg ser,
hører stadig.

Det er lyden,
af lagner der skiftes,
af din hånd,
et smil til en anden.

En ny romantik,
glemt det gamle.
Jeg krummer hænderne,
rædsel, afsky.

Men jeg nægter at glemme,
adlyder ikke tidens bud.
I stedet er mit leje,
stadig i vore lagner.

De rådner måske.
Jeg ser det ikke,
uden betydning.
Giver aldrig slip.