Dér var det korteste strejf af sol
Smilet mod de nøgne, opgivende grene
Skyerne drivende i horisonten,
Hullet sig snart vil lukke
I det korteste øjeblik,
Husker jeg hvordan det er at leve,
Jeg tør rette ryggen,
Lærer at smile igen
Nu husker jeg foråret,
glæden synes virkelig,
Tør næsten drømme,
Vil helt sikkert leve