Dit smil rammer mig - nærmest lidt tilfældigt
Som en hydrogen-bombe - en lille smule heldigt
én af de dér utallige sene sommernætter,
som i hukommelsen går op i cigaretter,
Dire Straits, og smil og Bailey Te
Vi griner ved os selv, for nu kan alting ske
i et folkevognsrugbrød med 3 hele hjul
kører vi, til himlen skifter fra blå til gul
vi farer vild, og kører tusindvis af mil
jeg husker alle dine tusindvis af smil
som spækker al den tid som vi har bag os.
vi skaber os et helt unikt og helt fantastisk kaos
du er svagt kaotisk, smilende, du skinner
danser dig vej gennem tusindvis af minder

En sen aften på bar i verdens mindste metropol
som må byde os en skammel i stedet for en stol
nyder vi en øl, glædes ved at leve
pludselig må vi flygte fra en sur, gammel greve
de små og simple glæder, som man nu engang har
at sludre med din kat, som siger den er vegetar
af og til mødes vi og snakker hele natten
i er næsten lige dovne, dig og ham dér katten
hvad der hænder os er skingrende irrelevant
for vi har strikket en fortælling, hvor alt kan være sandt.
kom og lad os bygge os en stige af legoklodser
og fortælle hvad vi ser, til de dér andre gale tosser
klatre op til månen, som er stor og fin og rund
betragte mændene med røde paraplyer for en stund

Vi spiller kort, imens vi passer månemandens paddehatte
spiller bold med hans mange, alt for store grønne katte
lad os se på folk vi kender, som de spredes over landet
lad os se en masse drømme galopere ud i sandet
lad os sidde her på månen, mens vi drikker en kop kaffe
månemanden har en mark, så det er meget nemt at skaffe
vi falder ned på jorden, vi har mistet forbindelsen
ler en munter latter, vi har mistet besindelsen
dit lysende hår har sprængt et hul i min dør
jeg smiler, det er morgen og jeg er en smule ør
vi går ud til vores gynger, hvor vi ofte konspirerer
og griner over hele det liv, vi konfronterer
alting er som det bør, du slår med ned med dit smil
alt imens vi tager os et velfortjent hvil
Tiden løber som du ved, og snart er nok en dag forsvundet
vi har været vidt omkring, og se hvad jeg har fundet
en ske, som flyver os til en fjern og mærk'lig slette
her møder vi en bjergtop, som siger den er jætte
det ender med at jætten han bli´r sur, smider os ud
til det sted hvor Armstrong så at der ikke er en Gud.
nu hænger vi så der, og ser ned på den blå planet
før vi ved af det, er vi gæster i Tibet
her møder vi en gammel mand, og han er meget, meget vis
han fortæller os hvordan man flyver gratis med Spies
nu vi er i gang, lad os forfølge vore drømme
som springer over sletten, muntre efter alt at dømme
én er et stativ, som endnu ikke er med gynger
så vi fanger det og ridder bort i solnedgangen, mens det synger

Solen den går ned, som du nok ved, i land
som bli´r regeret af en mand med en dårlig forstand
han har fået en idé da det går ham ganske ilde
han vil fange sig en klog og fin og kæmpemæssig bille
så han sætter os i fængsel, hvor giver os det bud
at han vil have os til straks at drage ud
og fange ham dette særegne kreatur
og bringe det til ham, og det helst i et bur
vi har jo ikke meget valg, så vi drager straks af sted
vores gyngestativer får vi lov at tage med
det viser sig, at væsenet er aldeles snaksagligt
og den drager med tilbage, blot fordi det er behageligt
da kongen møder billen bliver han bange, gi´r os den
og vi drager bort, med vores nye, flinke ven

En aften møder vi en mand, som har den ganske sære vane
at flyve over himlen, i en stor, bevinget kane
han spør', om vi vil med ham ned mod syd og se hans slot
vi svarer med et smil, at jo det vil vi skam godt
så vi flyver dertil, på ryggen af en pelikan
og det går ganske stærkt, for vi får hjælp af en orkan
og slottet, ja det er et mærk'ligt syn, i og for sig
fastgjort til ryggen af en kæmpe flyve-haj
nu må hjem igen, og det kommer vi da straks
Jeg kalder på min flyve-kaskelot som hedder Max
så får vi den idé, at vi vil bage os en kage
hvis blot Max han får en bid, så vil han nok ikke klage
du spreder dine vinger for at flyve mens du ler
der noget vi forstår, som ingen andre ser