Maanen gaber søvnigt, med sin nathue paa
stjernerne de vækkes, jeg maa ud i det blaa
i farten har jeg næsten glemt min magiske ske
gadelygten dækker bord, for den har faaet en idé
magiske væsener fra skoven og fra vandet
Kong krabbe som er hersker i den borg han har i sandet
de er alle inviterede til Gadelygtens fest
hver en mus og ræv og hest og finke kommer med som gæst

Og en ellers gnaven knæler spiller op til lystig dans
krikken lægger ud - uden udpræget sans
for rytme og for trin og for passende manerer
græshoppen lander straks, med nye passagerer
klokketaarnet det kan ej forstaa hvad som sker
tænker dybt chokeret - hvad er dog dette her?
men det smiler for sig selv, tænker "hvilket hekseri"
og spiller højt med klokkerne til natten er forbi.

Ja krikken den slap fri stak af fra stalden her igaar
hvor den ellers havde levet godt, i alle disse aar
dette gad den ikke mere, der sku' ske noget nyt
saa den gik ned til havnen hvor den købte en kahyt
paa en avisbaad som sku sejle samme aften klokken syv
men desværre, saa fik krikken først besøg af en tyv
saa krikken kom til staden, ja det er da ganske vist
men den misted' hvad den ejed' - rub og stub, til ravnens list

Ja en ræv som er den snedigste i hele København
bliver slaaet ud i skak af den listige ravn
kommoden kommer ogsaa, i det sidste nye skrig
det samme gælder rotten, som troede der var krig
han var kommandant i aar nitten femogfyrre
og siger at da han var barn, var rotter meget større
for der var engang hvor mennesker og rotter de var lige
ja Om ikke andet, saa i højden, saa at sige

Ja rotterne var fyrster dengang maanerne var to
da verden blev regeret af den lyserøde ko
og i ko kongens hof var der fest og glade dage
i et fjernt og mystisk land, for mange lange aar tilbage
danserne var kvinder, hver med blot et enkelt ben
og de dansede fra tidlig dag, til natten den blev sen
ved kong krabbes hof fik rotterne en hidtil uset hæder
for ingen andre væsener betvang den sorte væder
Vædderen den var da et forfærdeligt kreatur
som kong krabbe han engang havde sat i et bur
dette kunne vædderen slet ikke acceptere
den fik fat i en sagfører som sagtens ku' kapere
alle kongens mænd som ku' saa mange paragraffer
men et vidneudsagn fra en flok gullige giraffer
forklared' kongens dommere, at vædderen sku' fries
for ellers ville hele riget lide et forlis

For kong krabbe, ja han var en mand af handling og af daad
som længe havde tænkt paa at bygge sig en baad
og ellers sætte sejl, med rige og med land
med bakker og med træer, og med folk af god forstand
sku' de sejle til de kom til den forjættede stad
hvor kongen ville byde folk en herlig morgenmad.
saa i sidste ende maatte kongen indgaa et forlig
og det hele endte med, at vores vædder den gik fri

Saa vædderen blev fri, og byggeriet gik i gang
og girafferne og rotterne og krikken sang en sang
snart sattes kursen mod de fjerneste lande
og inden længe, ja saa maatte kongen sande
at gadelygten ikke just var synderligt begavet
han vejede for meget, saa han blev smidt i havet
men sikkert kan det siges, at han klarede sig godt
og de andre fandt et hjem i et fjernt og gyldent slot