Som en tæge om dit liv, det kaldte du mig.
Skubbede og knipsede mig af dig, som en bille med din negl.
Kaldte mig til dig som den hund jeg var, sparkede mig når dit liv blev hårdt.

Jeg erklærede Dig mine rene kærlighed.
Bortsolgte min jomfru krop til dig, håbe at blive betalt med din flamme.
Gav dig alt, men fik intet igen, kom hoppende og tog de spark du gav når livet blev hårdt.

Vi havde alt og intet, virkede så lykkelige og dog så fjernt.
Du veg og jeg prøvede at komme nærmere.
Du var indehaver og jeg var hund, den som blev sparket når livet blev for hårdt.

Nu er det forbi, intet tilbage.
Men jeg er som besat, ville give min sjæl for dine spark.
Du var mit alt og intet, du havde lånt mit hjerte men gav det ikke tilbage da du fandt dig en ny racehund.

Misunder dig det, misunder dig din glemsomhed.
At du kan leve med hvad du gjorde ved mig.
Du stjal mit hjerte uden grund.