Loppe kiggede ud under papirerne, blev de mennesker da aldrig trætte. Han kunne næsten ikke vente. Han skulle se, hvad Rudolf var for en. Han havde godt nok hørt om en der hed Rudolf, men det var jo julemandens rensdyr, ham med den røde lysende tud. Menneskene synger altid om ham i december måned. Så nu var der endelig roligt nedenunder, det eneste man kunne høre var kattene.
   "Hallo, er du vågen?" Loppe kiggede hen mod sengen.
   Leonora rejste sig langsomt op. Det bankede på døren. Mølleren kom ind.
   "Er I klar?" spurgte han.
   "Jeg er," svarede Loppe og sprang op.
   "Rolig nu, jeg skal lige have frakken på, og det skal du også," svarede Leonora.

Sammen gik de ud gennem døren.
   "Nå, hvor er her mørkt, næsten uhyggeligt."
   "Sludder," lo Mølleren og tog Leonora under armen.
   Loppe hoppede rundt omkring dem.
   "Mjav, hvor skal I hen på denne tid?"
   "Vi skal besøge Rudolf, men hvem er du?" Loppe var nysgerrig.
   "Jeg er en gårdkat, og jeg bliver kaldt Seje, fordi jeg var så sej, da jeg blev født. Min Mor havde gemt mig i et rør og jeg kaldte så længe, at menneskene fandt mig og reddede mit liv."
   "Novra, så har du brugt et af dine katteliv."
   "Ja, det har jeg," svarede Seje, lidt stolt, og løftede sit flotte lille sorte hoved. "Jeg skal på rov," spandt Seje, "hils stakkels Rudolf."
   "Stakkels Rudolf?" Loppe kiggede forvirret, men Seje var allerede væk. "Host, hvad er det der kommer ud af skorstenen?" hostede Loppe.
   "Det er røg," lo Mølleren, "her bruger vi halmfyr, men kom nu."
   Sammen gik de forbi åen, den var næsten frosset helt til, så forbi hestefolden, men der var ingen heste ude, for de sov godt og trygt inde i stalden.
   "Så er vi her," sagde Mølleren.
   "Endelig," svarede Loppe, "men her er jo ikke nogen."
   Mølleren fløjtede sagte og så kom han, Rudolf.

"Hold da op, her blev lyst, hans næse er næsten ligeså rød som julemandens Rudolf," grinede Loppe, "men du er ikke den Rudolf, er du vel? Jeg er for resten nissen Loppe."
   "Nej," Rudolf grinede, "ikke den Rudolf." Men så blev han stille.
   "Hvordan går det?" spurgte Mølleren.
   "Jo, det skal jo gå."
   "Er du syg?" spurgte Loppe.
   "Nej, men ensom, jeg vil så gerne være sammen med andre der er ligesom mig selv, men her er ikke nogen. Det er det eneste jeg ønsker mig til jul. Men det går nok ikke i opfyldelse. Tænk at være hos julemanden i denne måned og juleaften, nå det er jo bare en drøm," sukkede Rudolf, "men I må hellere skynde Jer tilbage for det bliver snart lyst."
   "Uh ja, klokken er mange, farvel Rudolf."
   Han 'gøede' langsomt og gik modløs ind i sit lille 'hus'. Leonora, Mølleren og Loppe skyndte sig tilbage og op på loftet. Da Loppe lå i sin æske tænkte han.
   "Hm, der er 22 dage tilbage til juleaften, så jeg må skynde mig hvis jeg skal nå det, for jeg vil gøre Rudolfs drøm til virkelighed og gøre ham glad igen." Sådan faldt han i søvn.