Han er ikke så gammel, 13 år. Men han er nu alligevel ret moden. For moden måske.
Han har lyst hår og blå øjne. For blå måske. I hvert fald hvis øjnene skal afspejle sjælen. Så skulle de have været mørkere.
Han er nu en flot knægt. Han har skæve tænder og hans hud er bleg, men alligevel er han ret flot, af en 13årig at være.
Han smiler altid og larmer en del. For at gøre sig opmærksom tror jeg. Han er vel bange for at vi glemmer alle glemmer ham. Måske er han bange for at glemme sig selv.
Jeg kan godt lide at betragte ham, Mads, når han sidder og ser tv. Han er dybt opslugt af filmen der kører. Han vil gerne være klogere. Han vil gerne lære, men det er ikke nemt. Han har svært ved at koncentrere sig. Han læser ikke så godt, og han hører ikke hvad der bliver sagt, selv om han prøver.
Det eneste han hører er frygten. Lyden af frygt, kender du den? Det er den mest skræmmende lyd der findes, tror jeg. En lyd fyldt med skrig, rædsel og smerte. Han hører den hele tiden. Det er så få, der ved hvad der foregår, bag hjemmets vægge. Det er vist kun Mads og hans forældre der ved det, og så mig selvfølgelig, men jeg tæller ikke. Det er en hemmelighedsfuld verden han lever i. Han er godt klar over at det ikke er noget han skal fortælle andre om. Det siger hans far altid til ham.
"Du ved godt hvem det i sidste ende går ud over Mads. Det ved du godt!"
- Ærlig talt har Mads ingen anelse om hvem det vil gå ud over. Det siger han ikke, for han er jo ikke ude på at såre nogle.
Inderst inde hader Mads hans far. Han hader hver eneste gang han slår hans mor. Det sker ret tit - at hans far gennemtæsker hende mens Mads sidder ovre i hjørnet og gemmer sig.
Han kan ikke glemme lyden af skrigende. Denne smerte han føler vil altid ligge dybt i ham. Derinde hvor ingen kommer, derinde bag øjne, mund, kød og blod. Så langt inde at han aldrig nogensinde glemmer det.
Frygten for slagene torturerer ham. Jeg kan intet gøre for ham. Jeg er hans skytsengel, men dette helvede kan jeg ikke hjælpe ham ud af. Jeg er her for at fortælle ham hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har ingen magt, kun moralsk ansvar. Det er kun Mads selv der kan hjælpe ham ud af dette liv. Hvis han har nok kræfter til at kæmpe. Må du finde din indre styrke.