Når en tåre finder vej ned ad min kind
Når DEN FØRSTE tåre finder vej ned ad min kind
så ved jeg endelig, at jeg er lige præcis så svag
som jeg kunne ønske mig at være det, for med en vis retfærdighed
at tillade mig selv at give op,
lade andre om at hive mig i land
Den næste tåre følger hurtigt efter
Og snart flyder de
som en endeløs strøm
og jeg kan ikke længere holde tal på dem
Jeg fryser
ligger ubevægelig på gulvet
i fosterstilling
mens tårerne fortsætter uafbrudt
Jeg venter på at nogen skal komme og lægge armen om mig
Acceptere og vide, at jeg er ligeså svag som jeg er stærk
og så hjælpe mig op at stå
give mig et tæppe
og en kop varm te

Men ingen kommer
Og snart er jeg nået til den sidste tåre
Den sidste tåre
- så meget vigtigere end den første tåre
for den trækker de sidste spor af svaghed med sig ud
og tilbage har jeg kun styrken
Jeg retter ryggen, og rejser mig op
Omkring mig står de alle sammen
Tøvende
med te og tæpper
Jeg går forbi dem
Det er dem selv, der har brug for tæpperne og teen
Jeg klarer mig!