Bag mig blusser ilden op
grådigt æder flammerne sig ind
på resterne af mit ynkelige liv
som kæmpeorker
slynger de fornærmende ord
mod min nedbrudte
sjæls sønderskudte bolværker

Foran mig står du hoverende
med udslået hår og indgroet sjæl
charmerende som altid
venter på chancen til
definitivt at begrave mig
i mudderet foran
mine skrøbelige forsvarsmure

Til venstre havet
fyldt med de salte tårer
der flød som en evig kilde
gennem følelsernes indtørrede slagmark
til højre den afgrund
som uimodståeligt tiltrak mig
da al ting så anderledes ud

Foroven den blå himmel
med de gråsprængte skyer
den direkte vej til det paradis
jeg afviste som utopisk
og neden under den kolde jord
som venter hungrende
på mit endnu eksisterende legeme

Vælger jeg at stå stille
bliver jeg det sultende rovdyrs næste hovedmåltid
hvis ikke jeg i mellemtiden
når at slå rødder
og blive til det bøgetræ
du urinerer op ad
på din næste skovtur.

Inden i muskler og plasma
hjerte og smerte
en verden af i går
forbundet med
tre kilometer nervebaner
og 14 hundrede dårlige undskyldninger
til tonerne af overfladisk popmusik