Til min usynlige penneven,

der skriver om
sine udefinerbare tanker...
De tanker der presser sig på
kommer anmassende væltende
på upassende tidspunkter.
Det, der oftest 'turner' mig totalt af,
får mig til at henfalde i mine egne
(skal vi kalde det slibrige, svedne eller blot lystige???) tanker
er alle de der laaaannnge, NØDVENDIGE, møder, som jeg selv er fortaler for.
Pludselig går jeg på vandring
når min overvågenhed ikke er nødvendigt påkrævet,
er forbandet langt væk,
glemt er arbejde, nye projekter, kommende tiltag, mulige indtægtskilder,
tilbage er en kvinde der tænker sine egen tanker
som ikke alle er lige sobre
midt i ”dagens nyheder” sidder jeg afklædt på den sommervarme strand
midt i nye ”fremtidens projekter” er jeg hovedpersonen i et erotisk Shakespeare-drama
midt i ”hvad gør vi så” har jeg plantet mig i en liggestol med en lille grøn drink
(fy for fanden, sikkert med paraply)
and sliiiiiding away..

Og så lige et NEJ.
Til dine spørgsmål:
det her er ingen dagbog
blot tanker
tanker
måske til venner, børn og elskere: ord der taler for sig selv!

Lige nu, som du sikker kan gætte,
har jeg ingen face-to-face at udtale ordene til
derfor nedfældes de til disse tiders papir
stavefejl o. lign. skyldes sikker en fredagsaftens indtag af div. stimulanser
som pt. hedder øl, rødvin, choklolade, cigaretter og dagens bonus: cognac.

Du skal vide at dagen i dag
har min overvågenhed
kvinden foran skærmen
med sit glas
skåler med sig selv
i takt til mængden af indkomne sms'er fra syd og det såkaldt kolde nord.
Sådan cirka er der vel kun et par minutter (så vidt jeg husker!!)
til jeg ikke længere står i rækken af
'dem der er lige nøjagtig 40'
lige om et par minutter er jeg
41..
Hurra for det.

Og så til noget helt andet.
I mit hoved er der ved at danne sig en profil
af ham uden efternavn
(i min bevidsthed ligegyldigt, i min nysgerrighed en lille gåde)
af ham jeg skriver til,
en såkaldt ukendt,
der før jeg overhovedet har tænkt på vækkeuret
læser små-erotiske noveller
inden havregrynene overhovedet er kommet på bordet
her i min lille storby,
samt kommenterer mine skriverier.
Ham, der sidder i toget
med varme kinder allerede kl. 5.34.
Hvad er han:
den pligtopfyldende-hårdt-arbejdende-familiefar
der tager et break
fra familiefryd og hjemme-pligter?
En lidt for grøn single,
der forsøger sig
”hvor han nu kan snige sine lyster ind”?
Hvad sker der så efter at du har slukket lyset??
Ja jeg gætter bare,
min nethinde spækkes med billeder
i takt til lyden af toner fra en cd jeg holder af og mindes med fryd
(skruer lige lidt højere op så jeg kan synge med).
Vender i mit hoved tilbage arbejdsdagen i dag, flere indre billeder,
som var lidt anderledes end andre fredags-fredage.
Det dybe blik
som pludseligt, vidunderligt og uopmærksomt ramte mig
med en glød så stærk,
gik direkte fra øjnene til mellemgulvet til ...
de små antydninger
som siger at
vi er to
der kender hinanden bedre
end de andre tror
mmmmm
hvilken nydelse
hemmeligt
uforglemmeligt,
suger mig ind i drømmene
der sfaktisk ikke overgår virkeligheden
der så uovertuffent realiseredes forleden eftermiddag for halvt nedrullede gardiner
atter: Hemmeligt Uforglemmeligt.
Et knus til ham
der så dejligt får mig til at føle mig levende.

Halløjsa, penneven, hvor var det lige jeg ville hen?
du fik en svada af tanker
der måske ikke lige skulle stå HER.
Pyt.
Go' weekend fra
hende
der har det med at drømme sig væk
ignorere
at virkeligheden kalder.
Det sker dog kun en gang i mellem.
Kærlig hilsen
....