Er det sygt
at jeg spidser ører hver gang jeg høre en bildør smække ude på vejen
det kunne jo være en taxa
der bringer en del af mit hjertes længsler nærmere.
Det kunne være at du trænger lige så meget til mig
som jeg længes efter dig
banalt - well
men tanken er dejlig.
Lidt varmt nærvær
er ikke til at sige nej til
erfaringen siger til mit selvvidende jeg
at det er utopisk:
du agere ikke på den måde
har jeg efterhånden lært.
Den tavse mand
hvad er det dog du tænker
jeg bliver ved med at undres
og tør slet ikke spørge
hvilket egentlig er den eneste måde
at få oplysninger på.
Lettere filosofisk
tror jeg at guldkornene vil regne ned over mig
bare jeg venter længe nok.
Dårlig teori - dårlig psykologi.
Lige i starten
troede jeg
at det var muligt:
den længselsfulde taxapassager
der sprang ud i intetheden.
Og klatrede op ad den dertil indrettede efeu.