Som det trætte tanketræ
begravet dybt i skovens nattemørke
kun besøgt af en misrøgtet skovdue

Som den tyste mismodige bølge
der stræbsomt søger mod
den fjerne kyst

Som det skamskudte dyr
der søger sig mod den sikre plet
for at vente på den nådige død

Som den visne plante
der i sin uvidenhed
tror på det evige liv

Som alt det der ikke er
men var i fordums tid
blandt forstenede kæmper

Som sangen der forstummed
for evigt gemt bort
begravet og forseglet

Som tanken der svandt bort
som morgentågen
over dybe mosehul

Som den sygdom
der ramte med lynets hastighed
ved højlys dag

Sådan var det
da du sagde farvel
for allersidste gang