Min kærlighed til dig jeg svor
en kærlighed så stor så stor
utroligt at jeg kunne finde
dig du mageløse kvinde

Du gav dig hen i lykkerus
vi leved nu i sus og dus
og ud af intet voksed alt
du var som selve jordens salt

I kirken var du engleblid
uskyldsren og snefaldshvid
du loved mig at være tro
med disse ord vi satte bo

Vort ægteskab var rent og smukt
og snart det bar den største frugt
et barn blev født til dyd og ære
hvad mere kunne livet være

Du bar mig op til tindens top
hvor skønt det var at nå derop
der hørte jeg for første gang
lyden af min svanesang

Først føltes det som vindens susen
dernæst som flodens vilde brusen
mit spørgsmål fik i vinden svar
til barnet var jeg ikke far

Hvor kunne du troløse kvinde
du gav mig bitterhedens minde
du gav mig frygt og sjælekval
fra tindens top til dybest dal

Min kærlighed gav dybe men
og efterlod en hjertesten
nu intet rører, intet smerter
elsk mig kun troløse hjerter