De bølger der ruller mod stranden
for siden at gå i sig selv
de minder mig om min ringhed
imod himmelens strålende hvælv

det var sådanne tænker
der gennem mit hoved for
da senest jeg gik på stranden
i retning fra syd imod nord

jeg mærked den kølige brise
og regnen kærtegned min hud
jeg hørte stormen suse
og følte mig næsten som gud

netop i disse sekunder
da kendte jeg livets værd
og vidste med lysende klarhed
at al ting nu stod mig nær

Således befriet fra byrden
med foden begravet i sand
har jeg til sidst forstået
at jeg er den rigeste mand

og al min rigdom skal arves
og bruges med omhu og flid
sådan er naturens orden
i dag og til evig tid.