Hvis jeg skal vælge
imellem stolene
falder jeg på gulvet.

Og hvis jeg vælger
mellem himmel og hav,
er jeg en måge
der falder flottere
og springer
i luften
under større ynde.

Selv over lossepladser
er sindsbevægelsen
den samme.
Skarn skidtfisk og plovfure
lader jeg
ude af billedet,
sejle sin egen sø.
Overrask i replikken
som jeg er.

Spiller det hele
engang til
i slow.
Der mangler melankoli.
Hvis sindet virkelig
skal bevæges,
skal der cirkles
lige under skyerne,
så der bliver samling
i sindet
men styrtdykket frister
og suget i svingfjeren
lever sit eget liv
i vinden,
og jeg er som
vidne
godt underholdt
med mågelort
i håret.