Jeg har så meget at fortælle dig - alt det jeg ikke fik sagt den gang, vælder frem som dråber fra mine øjne. I et år har du kun været 8 cifre væk - stadig føltes det som lysår og telefonen har været så stille i alle de timer jeg har ventet.
   Du var konstant tilstede i bussen, mellem linerne, i himlen, i mine drømme, i min desperation, i mit faldende håb, i overskrifterne og i den virkelighed der ikke længere fandtes.
   I et synkende skib var jeg på vej mod bunden, og ville ikke bjerges før jeg havde ramt den.
   Og strømmen flåede i min krop og fiskene havde sat mig på menuen - jeg gjorde ikke modstand, for deroppe på overfladen et eller andet sted svømmede du stadig rundt.
   Du har svømmet så langt, siden den gang, i din egen sø, som en skræmt fugl i et bur, og kæmpet med dine egne dæmoner.
   Bare du ikke har kæmpet for længe - bare du ikke har glemt hvad vi følte for hinanden den gang de 8 cifre var så nemme at trykke.
   En dag da noget hev mig op var din stemme pludselig så nær og jeg snakkede med dig og det var virkeligt og din stemme var den samme - gad vide om min var det.
   Og fra mudderet jeg langsomt rejste mig, og mod overfladen jeg drog i håb om at finde det der en gang var dig.