En angst
for
at gi' mig hen
til søvnen
hen ad gaden
jeg ikke kender
Livet jeg
ikke
forstår
Vriden
og venden
sig
Slet som
sort nat
og
uforudsigeligt mørke

Angsten
kryber under
alle dyner
lægger lagener
blodfyldte tilbage
som nød
når den er størst
Angsten
sluger mit sind
besætter min krop
svælger mit liv
min erfaring

Tryg
er den, der dør
For han skal ikke sove

Samler kræfter
til et vågent
årvågent
liv
år efter år
Søvnløs
slutter sangen

Ormene
vrider sig
ingen
falder over dig
Du kan
være tryg

Tænk hvis
jeg tænkte
en
liderlig tanke
Ånden
kom
overmig
En hånd rækker ud
af mørket
slår
mig
hårdt
så
jeg
må vende mig om
og om
og om
og om
og
sådan
gik
natten

Dagen fuld
af
ord
der aldrig bli'r sagt
Livet
tømt
for alt
hvad der er vigtigt
og rigtigt
Livet dødt
som myriader
mellem
ormeudhulede træstammer
som ruiner
af
liv
som sjæle
ædt
af pæleorm, snyltere
Råd
i din forliste sjæls overflodssejlskib
Der
krydser ud
mellem bebrejdelsernes orkaner
og skiller
vandene
med
selvmordenes tommelstok

Moses
har ikke levet
forgæves
Havet
er rødt
og du forlader
dit
indre Egypten
og
putter blå
farve
i den røde

Det er
ligesom om det mildner
Det er
ligesom om
det gi'r en retfærdig
befaling