Jeg har vandret
fra café til café
Jeg har indsuget stemninger
mennesker lyde
Som et billede
En film
altid i bevægelse

Jeg har siddet
betragtet porteres skummende skin
boblende glæde
i leven i nuet

Jeg har set

Skæbner ansigter udtryk
Hørt brudstykker af samtaler
skænderier
ægteskabsbrud
og børnenenes vanskeligheder

Jeg har set

Forvrængede vrag alkoholikere
i sump
udsmidere
søde servitricer der
fisker
efter drikkepenge

Turister med blinkende kameraer
glimtende håb
pludseligt i stand til at at
give los
så langt væk hjemmefra
og dog så tæt på sig selv
og hinanden

Jeg har set

Vanvittige kirker
I pynt med overtroens forglemmelse
og sanktionering af afsavn
Guldglimtende korstegn
for bryst
knæfald
for ingenting
indeni
og alting
udenpå

Jeg har set
Jeg har hørt

Jeg er overfyldt
af glæde
og omsorg
og jubel
Jeg er træt
af mig selv
derhjemme
så slidt
i alle led og kanter
så kantet så tør som
en
rusten
kæde
uden olie

Jeg er smurt
ind i mit fedtede
fede
liv
hernede
herude
heroppe
Jeg er krop
i en varme
så tung
at jeg mærker
jeg er i live

Jeg er krop
i et splitsekund af
et helt menneskeliv hvor
jeg samler
alle indtryk
til udtryk
kører
ind
i poesiens glemsel den grå
kedelige FORM
uden indhold
Den lige linie og
den keds
o
mme
l
i
g
e
Mangel
Eksperimentets umulighed
Tabuerne
Vend vandret
till
o
d
r
e
t

Vær lidts
k
æ
v

og
SE
hvadderskér.