Og du blev sværere og sværere at forstå
og du fjernede dig mere og mere
og det var helvede
og ingen kunne se det
og ingen kunne
eller også ville de ikke
eller også havde de aldrig villet måske

gemt som en fugl, der dør uden varme
gemt

og reden blev koldere
koldere
og til sidst døde du
indeni

til du fik varmen
Du fik varmen
i ligegyldighed
spanking i åndelig henseende
De spankede dig
til du til sidst lærte
hvornår du
skulle holde op med at stille dem spørgsmål
og de kaldte dig respektløs
og de kaldte dig forkert
og du søgte kærlighed
det var det eneste
og der var ingen
og der havde aldrig været nogen
og du fik aldrig nogen
til du døde
du døde indeni
til du livede op

Da du fik varmen ville du ikke ha den
skræmt som en mus
Da du fik varme
Da du

Det var værste var varmen
kvælende i al sin melankoli
kold
i sit udtryk
ensom
i sin sorg

Det værste var varmen

Og det bedste var kulden
genkendelig i alle dens facetter
genkendelig som pryglene
med ordenens kæp
genkendelig som ensomheden
tosomheden og dens udeblivelse

Det bedste var smerte

Det bedste var selvdestruerende
Det værste var
Det bedste forsvandt

Det koldeste
var varmen
Det fjerneste var nærhed

Dit livsbegreb
blev dit
alene

Og du forstod de ikke fik børn
de fik slaver
og du forstod de ikke blev voksne
et eller andet sted kunne du alligevel ikke forstå det
Og du forsøgte at ta' dit eget liv
for det værste var liv

Og du tog det
aggressivt
som de havde taget det
for længst

Og du gentog blot det
de allerede havde gjort

og du straffede og straffede
og du vidste ikke hvem du straffede
og de så dig ikke
og du blev ved
og ved
og ved
og ved