Hvorfor gav jeg dig
brøkdelen
af mig selv
i nattens mørke time

hvorfor
stundede du ud
mellem
druknede døde og myrdede mig
med milde
ords betydningsløse magiske fremtrædelse
på scener i
alle verdens hjerter

Hvorfor viste
jeg dig ikke
døren
pegede på den
sagde
"der er den ! brug den !
for pokker da"

Var det dit blik
der gjorde mig bange
eller
angsten
for mørket
var det alle de
andre
jeg ikke turde vise porten til
deres
egen frihed
Var det blikket da
du
ømt
stillede
mig
en udsigt
op mod muren

Eller
var det tusinde ords løgne
mellem
sande tonefald
pletvis strategisk
spredt
ud for at gi'
et
skær af
tilforladelig ægte
kvindelist
gennemskuelig
som natten
og
alt
hendes
væsen