I medgang og moden trang, spejder kvindernes øjne efter det såkaldte dominerende køn. De vrider sig i baren og spinder kælent af de rundtossede mænd, der febrilsk prøver at virke en smule tjekkede. Prøver at gemme toupeen ligesom de prøver, at skjule den forbandede ring, der er ved at brænde hul i samvittigheden.
   Divaerne ler overlegent, da de atter en gang spiller hankattene ud mod hinanden. Og den ene skyder barnets konfirmation af på kvindernes behov. En anden bider sig i knoerne, hver gang en svulmende kavalergang svømmer forbi hans øjne.
   Sved, jammer og samvittighedskvaler hagler ned i denne bar og den forbandede ring kan bare ikke komme af. Tiden er ved at være inde. Øjnene har nu udset deres ofre. De stærkeste er gjort synlige. Resten af den førhen så glade hanklan er kravlet udmagret ud hvor de kom fra. Kører en stor omvej hjem, for at finde på en god undskyldning.
   Nu er det tid til den rigtige kamp. Læberne svulmer og tungerne skal snart danse, men først denne uundgåelige parringsdans, der kun kan udføres af hunkønnet. De kaster med håret i takt til taktløs musik og mændene prøver at følge tempoet. Håber på at den djævel af en Dj. Snart får et hjerteslag. Divaerne er sådan set ligeglade, for nu er der indbyrdes kamp. De halvnøgne timeglas figurer vrider, svinger og sveder, indtil den stærkeste hun står overfor den stærkeste han.
   I morgen vil manden prale til gutterne, om det skår han havde i kanen i går. Alt i mens divaen ligger skumle planer, der om et års tid vil ramme staklen med bleer, barnegråd, svigerfader, stationcar og nyt hus. Han vil ikke ane hvad som der er sket og gutterne vil vifte med gifteringene og råbe:
   - Hvad sagde jeg!
   Det er anatomien for en uskyldig lørdag aften, hvis du ikke har taget dig agt og forvildet dig ud på divaernes jagtmarker.