Solen går ned bag træerne
Skyggerne bliver lange
Nattens dyr kommer frem
Mistænksomme og på vagt

Indianerpigen løfter sin bue
Lydløs og gemt i skyggerne
Hun skyder i rette sekund og rammer sit bytte
Hun smiler tilfredst - det var et perfekt skud

Hun sætter sig ved bålet
Stirrer ind i flammerne
Hun drømmer om sin skæbne
Hun savner sin elskede

Hendes flotte elskede. Han er langt borte
Men han kommer snart til hende
Ved næste fuldmåne skal de vies
Og de skal leve sammen for evigt

Ved hendes bryst er skjult en skat så stor
Hendes evige, trofaste kærlighed
I hendes skød er gemt en større rigdom
Dyden, frugtbarheden og selve livet

Hvor findes større lykke
End i selve den vilde, skønne natur
Hvor kun skæbnen og tilfældigheden råder
Og hvor mennesker lever i lykkelig fællesskab

Alt dette ødelægges brutalt
Indianerne spærres inde i reservater
Af hvide mænd, som tror de er bedre end indianerne
De dør langsomt af længsel efter deres vilde natur i junglen

Men det tænker indianerpigen ikke på
For hende er livet dejligt og ubekymret
Hun falder i søvn med et smil om munden af forelskelse
Mens en ulv tuder mod månen i den stille nat