Når et menneske gråner
Og hjertet går i stå
Da kommer sorgen flyvende
Til store og til små

Og når kærlighed forsvinder
Og mennesker vender sig fra hinanden bort
Da vil man tænke
Hvor er livet dog kort

Når venner svigter hinanden
Og nådesløst vender andre ryggen
Så ville man tænke på
Om findes mon overhovedet lykken

Livet er ligeså skrøbeligt som en lille blomst
Så tillidsfuldt den åbner sine blade
En varm solstråle rammer blomsterne
Og den retter sig op så glade

Men i kulde sammen blomsterne sig lukker
De tager imod storm, kulde, regn og modgang
Når solen dem så igen optør
Åbner de sig igen, gang på gang på gang...

Og som børn bliver overset og svigtet
Sidder alene i en krog og græder over sine sorger
Så kan man tænke på hvorfor
Mennesker næsten aldrig holder hvad de lover

Da kan man tænke på
Hvorfor verden og mennesker denne holdning har fået
Hav næstekærlighed og vær hinanden tro
Det vil føre til et evigt liv, står der jo skrevet