"Jo, jo. Jeg hørte det tydeligt nok. Vi skal have en forårsrengøring." Helle tilføjede håndførte citationstegn i luften.
"Forårsrengøring, min bare. Jeg ved godt, hvad det betyder. Afskedigelser. Allerede her inden jul sidder de chefer og taler om, hvem der skal ryge til foråret. Og I kan være sikre på, at der det ikke er forskergruppen, de går på hugst i. Nej, forskerne er så vigtige for virksomhedens forskningsbaserede og innovationsdrevne udvikling," Helle tilføjede et par citationstegn; denne gang med en gaffel i den ene hånd.
"Det bliver os sekretærer og supportere. Måske endda en chefassistent." Gaflen pegede på Ursula, netop som hun gabte over sin torskerognsmad.
Frokostbordet brød ud i en højlydt diskussion, der lød som en flok gæs på en mark, der diskuterede, hvilken formation de skulle flyve syd på i. Det var 28 forskellige forslag og efter uendeligt lange forhandlinger, endte de i en V-formation ligesom de foregående år.
Ursula tyggede på sin mad, mens de andre huskede sidste gang, hvor økonomien haltede, og nogle kolleger var overtallige, som cheferne kaldte det. Janne mente, at der var kolleger, der var blevet fyret hvert år, de sidste tre år. Flere nikkede. Tina påpegede, at det betød flere opgaver på færre hænder, hvis man var så heldig at blive i virksomheden. Helle himlede med øjnene og lod gaflen klirre mod tallerkenen for at påkalde sig alles opmærksomhed.
"Jeg siger jer, at cheferne hytter kun deres egne skind. De får bonusser her ved årsskiftet, og vi andre kan gå en forårsrengøring i møde."
Der blev nikket rundt frokostbordet med blussende kinder og for Helles vedkommende en ophidset rød hals. Ursula kiggede fra den ene til den næste hele bordet rundt.
"Det kan også være, at cheferne lyttede, da vi sagde, at rengøringsstandarden var under middel, og at vi gerne ville have gjort hovedrent til foråret."