Klokken var allerede 17.30, da jeg nåede frem til Føtex. Kun halvanden time til at handle ind, spurte hjem, og tilberede den romantiske middag, jeg havde haft i tankerne. Peter og jeg havde været ude sammen fem gange, og jeg havde foreslået at vi i aften kunne spise sammen hjemme hos mig. Lige nu forbandede jeg mig selv for overhovedet at have fået den tanke, at jeg kunne have entrecote, kartoffelskiver, grønne bønner og bernaise på bordet kl. 19 på en arbejdsdag. Men hvordan kunne jeg vide, at lortechefen lige i dag ville forlange, at jeg blev en time ekstra for at gennemgå udgiftsposterne en ekstra gang? Jeg kunne i hvert fald godt glemme alt om nå et brusebad og iklæde mig noget lækkert - og det havde sandelig været en langt vigtigere del af min plan end de skide kartofler!
Jeg styrtede i retning af kølediskene, idet jeg holdt min indkøbskurv op foran mig som et skjold, og arrigt gennede de afsindigt langsomme handlende ad vejen.
Endelig fremme ved frysekartoflerne, kastede jeg en pose i kurven, og satte i løb forbi delikatessen med halstørklædet blafrende efter mig. Jeg greb den første og bedste Pinot Noir i vinafdelingen - ned i kurven. Og så sprinten mod kassen! Jeg burde virkelig komme i bedre form.
Idet jeg hastede forbi legetøjsafdelingen, der i øjeblikket bugnede af fastelavnskostumer, fik mit halstørklæde fat i toppen af en lille prinsessekrone i gyldent plastik. Et øjeblik gjorde den modstand og kæmpede for at blive på hylden, og jeg følte halstørklædet stramme til omkring min hals. I mit vanvittige tempo, havde kronen dog ikke en jordisk chance. Den fløj i en halstørklædelang bue henover min skulder, og landede lige foran mig. Jeg forsøgte vaklende at vige udenom, men det var for sent. Med et højt knæk splintrede kronen under min tunge vinterstøvle.
Først følte jeg ikke nogen smerte - bare en undren over de mange måbende ansigter, der nu var rettet mod mig. Jeg skulle lige til at skælde ud. Forklare dem, at det bare var en fastelavnskrone til en tyver, og at jeg nok skulle betale for den, selvom det havde været et uheld.
Så snart jeg bevægede læberne, forstod jeg at den var helt gal. Et skarpt plastikstykke fra prinsessekronen var blevet katapulteret op i min åbne mund, og havde nu boret sig fast i ganen på mig.
Så meget for den date.