Han skyndte sig ud af døren i en sådan hast, at han var lige ved at tabe mappen. Mappen med de vigtige papirer som skulle retfærdiggøre det valg han snart skulle tage. Han nåede lige at registrere hvilken katastrofe det ville være, da han samtidig hamrede sin fod ind i bagsiden af S23. For Satan! - bandede han ivrigt, mens mappen igen begyndte at tage flugten ud af hans hænder. Havde han taget hans normale fodtøj på, havde han ikke rigtig kunne mærke det. Vejret tillod dog ikke dette i dag. Han omfavnede sin smertende lilletå med den ene hånd, og forsøgte at redde mappen med den anden, hvilket samlet set lignede et forsøg på nye ukendte dansetrin. Hans nabo så det og fniste højlydt. Han blev helt rød i hovedet og glemte for en kort stund alt om mappen, lilletåen og den vigtige aftale som han allerede, sikkert og vidst, ville blive forsinket til. Han iførte sig sit pokerfjæs, rettede ryggen, svuppede mappen op under armen og skar smertelige usynlige tænder, alt imens han gestakulerede så "dannet" som han kunne, under disse givne omtændigheder. Herefter trådte han op på S23 og dignede sig tættere på aftalen. Grundet vejret var der mange andre dignere i trafikken og mange af dem havde en mappe magen til ham selv under armen. Fandens også.. de var jo alle vejne. Hvor skulle han nu finde sit eget spot. Nogen ville helt sikkert finde hans aftale før ham. Han dignede sig hurtigere og hurtigere hen af digenet. Så hurtigt at mappen igen begyndte at leve sit eget liv. Nu dansede han igen på ny og nærmest jonglerede med mappen, S23 og nu også jakken alt imens han mærkede rødmen i nakken. De andre dignere fniste af ham. Nogle havde taget så drastiske midler i brug at deres vindsløjfe havde gjort dem helt blå hovedet. En vindsløjfe havde han aldrig selv haft råd til og det var nok også det bedste. En rød nakke var ikke lige så synlig og kunne skjules under kraven. Det kunne sådan nogle smølfefjæs ikke! Han dignede forbi en butik der solgte digneudstyr og nakkekølere. Hans digneudstyr var fint, men nakken drillede. Han gjorde sit køb og dignede videre mod aftalen. Det var tæt løb. Nu var de andre helt blå hovedet. Faktisk så blå at det var hans tur til at fnise. Han fniste så højlydt at S23 blev ustabil. Nu fniste alle dignere så meget, at deres fælles klodsethed fik deres mapper til at smelte sammen, i et højlydt skrald. Ved træbænken så de det og tænkte ... umm - Rejesalat!