"Så er det vist ikke værre, hva' prinsesse?" siger Han grinende mens Han tørrer en tåre af min kind. Men det er det. Jeg er jo blevet afhængig af Ham. Hans nærhed, kærtegn og berøring. Hvert sekund vi er adskilt drukner mit hjerte - skriger efter ilt og blide kys som kunstigt åndedræt. Men Han forstår det ikke. Det er ikke Ham der skal leve med konstante abstinenser efter drømme, der ikke bliver til noget. Jeg ved godt, hvilken præmis vi indledte vores forhold på - ved godt at det er min egen skyld. Men kan man bebrejde sig selv for at tage chancen? Bungeejumpe uden elastik og håbe at troen på overlevelse er nok?
Min tankestrøm afbrydes af en rømmen efterfulgt af "Høflige piger svarer pænt på, hvad de bliver spurgt om". Allerede dér vidste jeg at jeg havde tænkt for længe. Hvad skal jeg gøre? Fortælle sandheden - indrømme at jeg ikke havde kunne holde, hvad jeg lovede? Eller stikke Ham en løgn? Begge dele vil blive ilde modtaget. Jeg går med den sidste mulighed. Hjertet banker, jeg kan høre min puls i mit øre. Jeg tager en dyb indånding, tager tilløb og siger "Undskyld Hr., det må du virkelig undskylde. Jeg hørte det vist bare som et retorisk spørgsmål.". Han griner, kysser mig i panden og siger "Godt svaret min skat. Men du slipper ikke så let - ret skal være ret og du svarede ikke på mit spørgsmål". Mine tanker er mine endnu, jeg ånder lettet op, mærker frygten langsomt forlade min krop igen, mens det indre stormvejr bliver sat på pause.
Jeg kigger Ham i øjnene, smiler og tager mit tøj af. Jeg giver Ham alt hvad jeg har, overgiver mig til Hans vilje. Piskesmældene lyder, jeg mærker dem skære sig ind i min hud. Mærker lettelsen. Dette er en smerte jeg kan forholde mig til. Slagene holder inde og afløses af de lette berøringer, som jeg længes så meget efter. "Du gjorde det godt min skat" siger Han og tager sin jakke på igen. Da Han binder sine sko, sniger en tåre sig ind i min øjenkrog. Han har forladt mig før, jeg kender det, jeg har overlevet det før. Men denne gang er det anderledes. Denne gang kommer Han ikke tilbage. Han kysser mig farvel og lukker døren bag sig.