"Men hvornår kommer du hjem? "
Hendes bløde stemme bærer en dyb sørgmodig klang, men hendes øjne forsøger ihærdigt at skjule det. Det sorte hår blæser dovent i den lune luft, og jeg mærker hvordan det kilder i min næse. Jeg nyser pludseligt, men undskylder det med min allergi da hun spørger om jeg ville have et lommetørklæde.
Jeg tørrer kort min næse med bagsiden af hånden.
"Jeg ved endnu ikke helt hvornår det bliver, men jeg vil nok være væk i længere tid end vi er vant til. "
Hurtigt vender hun blikket ned mod de spraglede klipklapper hun bærer på de porcelænshvide fødder, og jeg kan høre hendes vejrtrækning, med et blive anstrængt. Jeg ligger forsigtigt hænderne om hændes varme skuldre, men hun vifter dem væk med en kort bevægelse.
"Jeg har det bare svært ved at du skal af sted, "
Begynder hun forsigtigt mens hun fastholder sit blik mod klipklapperne som nu ligger i det varme sand.
"og desuden så føler jeg stadig ikke at vi kender hinanden godt nok igen til at jeg tør lade dig være alene med hende. "
Endelig kigger hun op på mig og lader sit tvivlende blik gennemborer mig. Jeg føler, hvordan hun allerinderst inde stadig sår tvivl om min kærlighed til hende. Og skal jeg være ærlig, så bebrejder jeg hende ikke. Jeg har været en røv over for hende, og den periode der havde været efter mit store svigt havde, ifølge hendes veninder, været den mørkeste i hendes liv.
Jeg tager en dyb indånding og skuer ud over det turkisblå hav, før jeg siger.
"Du må lærer at stole på mig igen Cornelia, ellers kan vi aldrig nogensinde komme videre. "
Jeg vender blikket mod hendes varme ansigt med det flammende, krøllede hår.
"Desuden bygger ethvert sundt forhold jo på gensidig tillid. "
I det sekund ordene kommer ud over mine læber, kan jeg mærke, hvordan en smålig og hyklerisk fornemmelse breder sig i min krop.
Hun vender igen hovedet væk fra mit, og jeg bider mig selv i læben.
"Fint, så tag du bare af sted, men det er slut mellem os, hvis du falder i igen. "
Hun rejste sig op idet en gruppe solbrune teenagere slentrende kommer forbi, surfboards over de afskallende skuldre.
"Jeg orker ik' at gå igennem det samme helvede igen Kasper, okay? "
Jeg nikker til hende og forsøger mig med et skævt smil. Hendes ansigt blokerer for solen og jeg vender hovedet ned mod mine fødder.
"Vi ses senere. " siger jeg ud i luften, alt imens jeg hører hendes skridt fortage sig i det fjerne.
En fræk sms ruller ind, med en lille vibration i lommen på mine shorts.