Så skaf dig da dog den høreapparat allerede, råbte hun til ham.
Ja, ja, du behøver da ikke råbe, hviskede han så trodsigt stille, ordene blev kun lige dannet i luften af hans læber.
Men du kan jo ikke høre, sukkede hun og tog en dyb indånding.
Hvad siger du skat, spurgte han roligt.
Der kan man bare se, mumlede hun til sig selv. Der kan du bare se, brød det ud af hende, voldsommere end hun mente det. Du kan ikke høre, far, nu begyndte hun at småtude.
Han kikkede ud ad vinduet mens han begyndte at tage opvasken. Jeg skal ikke nyde noget af sådan et gammelmandsapparat, sagde han prompte. Jeg svømmer, jeg løber, jeg går til koncerter, ja, du kan se alt det jeg laver på min Facebook. Folk tror jeg er 50. Jeg har aldrig været yngre. Hvad skal jeg med sådan en dims der får mig til at ligne en dinosaurus? Hvorfor kan du ikke bare lade mig være? Hvorfor insisterer du så meget? Jeg har det jo lige så godt uden ...
Nej, far. Nej, det har du ikke, afbrød hun. Du har det nemlig ikke godt! Du vil gerne se ung ud, det ved jeg godt. Men din hørelse er værre end du tror. Tag i går for eksempel, da vi sad allesammen ved bordet, og snakkede og hyggede os, men du var jo som i en osteklokke. Du kunne ikke følge med, og alle kunne se det. Så grinede du pludseligt, som du havde noget sjovt at fortælle, og kaldte på Mia, so sad tættest på dig, for hun skulle lige høre hvor langsom din yngre svømmemakker er. Far! Hun var lige begyndt at fortælle os at Martin var ved at gå fra hende! Du hørte det bare ikke. Du registrerede ikke engang hvor akavet situationen var, da Mia for din skyld lavede som om det ragede hende. Tror du selv, det er første gang, sådan noget sker? Det sker for dig hele tiden. Bare du skal forholde dig til flere end blot et menneske, så mister du tråden. Du er blevet ligeglad med andre, for det kræver for meget af dig at lytte til dem fortælle. Du isolerer dig selv uden at vide det! Og alle kan se det, og er for flove til at sige noget til dig! Du fremstår ældre end du er, far! Se det dog i øjnene! Hun havde lyst til at holde om ham men var bange for at blive afvist. Hans øjne blev fugtige og pludseligt var der ikke meget tilbage fra den bredskuldrede, hundrede og firs centimeter høje mand. Du skyder dig selv i foden, græd hun.
Tak, skat. Af hjertet tak, sagde han spydigt. Og jeg troede du holdt med mig. Nu, hvis ikke du har noget imod det, skal jeg slæbe min gamle ubrugelige krop hen til svømmebassinet og se om jeg kan holde mig overvands.