Gennem den brummende støj af kunder skar den raslende lyd af en indkøbsvognen "Mathias sid ordenligt eller gå! Line hold trit". "Kors hvor er jeg træt" sukkede jeg, overarbejde, trafik prop og en vrissen pædagog "børnehaven lukker kl. 5, ikke 6", hun siger sjovt nok intet når jeg henter Mathias tidligt, næ nej. "Line, det var toastbrød Henrik sagde du skulle tage med i skole imorgen ik? Line? Det bare løgn! Mathias hvor gik din søster hen?", "det ved jeg ik" svarede knægten uden at tage øjnene fra Superman, jeg rev figuren ud af hans hånd "hvad skal det betyde, du kunne se hende hele tiden, hvor gik hun hen?", "Jeg ved det ik" gentog han med bævrende underlæbe, jeg returnerede Superman "jeg har hende" sagde bekendt stemme, "fucking lort" hviskede jeg og kastede et undersøgende blik til Mathias ansigt, han hørte det ikke, Line kom marcherende med min eks i den ene hånd og hans tynde, mode-klædte, 19 årige kæreste i den anden, åh det er så skønt at havde børn. Han løftede Line op i en komisk gestus "undskylde, jeg fandt denne hundehvalp er den deres?" Ungerne grinede, små forrådere. "Hej far", "hej Matemathias", endnu en vittighed, endnu en lattersalve, fik jeg sagte det tidligere? Det er skønt at have børn - bare fucking vidunderligt! Komikeren gloede i min indkøbsvognen, "sikke et læs, godt du tog ungerne med til at slæbe". Jeg skulle havde sagt "jeg havde ikke rigtigt et valg efter du skred for at kunne kneppe din kollega, som vores datter nu holder i hånden. Rart at møde dig foresten, jeg hedder Pia, indtil videre har jeg bare kaldt dig "kuvøse-guf-der-knepper-gifte-mænd-tæt-på-40-med-to børn", det nok ikke dit rigtige navn". Men, det havde været en lang dag, jeg ville bare hjem, smide ungerne foran TV'et og tag et brusebad, så det blev forkortet til "ja" efterfulgt af "vi ses". Det lykkelige par forsvandt i mylderet, Line hev min arm " hun er meget smuk syntes du ikke?", "Jo skattemus, fars kæreste som kun er 10 år ældre end dig, er meget smuk. Toastbrød til skole imorgen?", hun nikkede og jeg skubbede vognen videre, "mor, jeg mistet Superman!" hylede Mathias, jeg kiggede mig omkring i virvaret af mennesker, den finder vi aldrig "ej hvor er det surt skat...men jeg tror altså ikke du kan få ham tilbage, der simpelhen for mange mennesker". Mathias begyndte at snøfte, jeg kælede hans bløde, fugtige hår "men Superman ikke er så vigtig som du troede, man vænner sig til ikke at have sin Superman,", Mathias glemte helt at græde for at forsvare sin helt "Superman kan flyve!", "ja han kan" bekræftede jeg og stønnede dernæst "han kunne flyve fra reden kunne han", Mathias sendte mig et uforstående blik mens jeg kiggede toastbrød, jeg smilede, "kom! Vi kigger i legetøjsafdelingen på vej ud, måske har de en Wonder-Woman du kan få", "fucking lort" mumlede knægten. Det er så skønt at havde børn.