Bilka, klokken er 17:15. Marias børn havde endnu engang været de sidste der blev hentet i institutionen, ligesom de havde været de første der blev afleveret i morges. Både hun og ungerne var dødtrætte, men de var nødt til at handle ind til aftensmaden, for der var kun en halv pakke rugbrød og en smule leverpostej hjemme i køleskabet.
"Mor! kan vi ikke få slik" Magnus på 5 år træk hende i ærmet.
"Nej ingen slik i dag"
Pengene rakte kun til en gang spaghetti med kødsovs og det skulle række til i morgens aftensmad også. For hun fik først løn i overmorgen.
"åh mor kom nu, vi får altid slik når vi er med far"
Maria sendte sin ex. børnenes far en ond tanke. Han var bagud med børnepengene igen.
"Nej vi skal ikke havde slik nu"
Maria bed tænderne sammen og undlod at forsætte med "vi har ikke råd fordi din egoistiske far bruger alle sine penge på sin nye kæreste i stedet for at betale til jer"
"Slik, slik, slik" sang Cecillie på 2 år
"Nej" Marias hænder holdt så stramt om vognens håndtag at knoerne blev hvide. Hun var fast besluttet på ikke at hæve stemmen, og lave en scene...igen. Sidste gang hun havde mistet besindelsen overfor ungerne havde alle stirret på hende som var hun et totalt monster. De havde ikke sat deres ben i Fakta efter det.
"moar kom nu" Magnus stemme slog over i en klynkene tone
"Nu holder du kæft med det slik" Maria følte at alle så på hende og hun løftede hendes nu grædende søn op i vognen og satte i hastige skridt kursen mod kasserne.
Nu skreg begge unger og Maria havde den største lyst til selv at give sig til at skrige.
"det er utroligt at folk ikke kan lade deres skrigende møgunger blive hjemme" sagde en dame der så ud som om at hun tilbragte hele dagen med at file negle, halvhøjt.
"HVAD DER ER UTROLIGT ER AT FOLK IKKE HAR MERE MEDFØLELSE" Marias indestængte følelser fik frit løb over for denne fremmede dame og da hun endelig havde fået luft for sine følelser vendte hun sig om mod sine unger der er ren forbløffelse var holdt op med at tude og gav dem et kram.
"Vi får slik på fredag, men i aften skal vi havde spaghetti"
"Spaghetti, spaghetti, spaghetti" sang Cecillie
"jeg elsker spaghetti" sagde Magnus og krammede igen.