De ligger i sandet, nøgne og næsten ikke pinlige over det længere. Folk går forbi, et ældre par med hund, en mor med sin søn og flere af de der "par typer". Alle kigger forundret, men dog med det samme gemte glimt i øjet, som en kærlig gestus af glemte minder fra varme vindesus, lette kys fra fremmede, glød i kinderne og fregner på næsen. Dette sker dog kun i et flygtigt øjeblik og så stormer de videre i samme tummerum, beklager sig højlydt, går stille med blussede kinder eller bryder ud i grin. Tilbage til voksenfacon med firkantet smil, hund i snor og ægteskab på prøve igen.

Han lægger armen om hendes blege lange ryg, hun er varm og blød. Der er noget over hende her, tænker han med et lille skævt smil på læben - og dog han kan ikke rigtig huske, hvor og hvornår han egentlig mødte hende. Han møder så mange i den her tid, dagene, nætterne og ansigterne flyder sammen. Han tager sig til hovedet, det føles som om han har fået solstik, det er nok den billige papvin. Hun ligger bare, uden at sige så meget og stirrer op i den bagende sol og tilbage på det bølgende hav. Hun dufter af hav og citrus. Han samler på disse øjeblikke, det betyder ikke så meget, hvem hun er i virkeligheden og hvad hun vil i fremtiden - han er faktisk ligeglad, han vil heller ikke vide det. Sandheden er ikke nær så flatterende som nu, hvor hun sidder nøgen, blottet og dog stadig fremmed.

De havde lavet det her væddemål og pludselig blev det mere en fælles mission om at vinde den svundne nøgne barndom tilbage. Som børn, frie, nøgne og ubekymret. Vennerne havde grinet hånligt af dem, de vidste godt hvad han var ude på, men hende her hun var alvorlig i sin sag - ikke som de andre der aldrig turde stå ved deres. Hendes hud var så bleg, fregnet og fandens ægte. Der var en skrøbelighed over hendes lette latter og det var som om hun skulle bevise noget, måske mest overfor hende selv. Pludselig følte han sig så ansvarlig, hun fortjente at blive passet på. Han følte sig nu alt for nøgen, overfor hende og overfor ham selv, den varme vind havde givet ham kuller og hendes latter gået direkte ind. Så ubekymret og bekymret på samme tid.

Han gik forbi dem forleden; de unge, nøgne og sårbare mennesker. Nu med kæresten i hånden, i hel voksenfacon med firkantet smil og hund i snor. Somme tider tager han ned til havet på denne tid og drømmer sig tilbage til varme vindesus og slipper hunden fri af snoren.