Et par håbefulde blå øjne stirrer på en ung mand, der står og hiver et par flasker sodavand ned fra hylden i supermarkedet. Øjnene følger hans målrettede skridt mod kassen. Så beslutter hun sig for at gå.
- Hej Klaus
- Hej Ida, godt at se dig
- Køber du ind til festen i morgen?
- Nej, det er bare Jacob og mig der skal sidde og game lidt i aften. Hvad skal du ha'?
- Øh, noget, æhm, bare noget sodavand.
- Er du faret vild?
- Nej, øh, hvorfor?
- Sodavand er da nede i den anden ende
- Nå ja, ha ha, det er også rigtigt. Ville bare lige hilse på dig
- Det er da også hyggeligt
- Skal du også ha' en sodavand?
- Synes du ikke de her Faxe Kondi skulle være nok?
- Nå jo, ha ha. Jamen så ses vi senere.
- Ja, vi ses.
Afstanden mellem den unge mand og pigen med de blå øjne bliver større. Hun driver uden mål ned mellem hylder med slik, dåsemad og pasta. Så står hun foran colaerne. Hun tager én og går i hans retning.
- Hej igen, så fandt jeg en cola
- Nå, det var godt.
- Sikke en lang kø, hva'?
- Ja
- Jeg har hørt at de ansætter færre i discountsupermarkederne, så at de kan spare penge. Men til gengæld så får de lange køer.
- Såh, det vidste jeg ikke.
- Jo det er rigtigt nok.
- Aha.
Kyndige hænder flytter varer henover stregkodelæserens røde stråler. Bip. Bip.
- Skal i så bare spille hele natten?
- Ja, det er planen.
- Det lyder sejt. Men er i så også friske til festen i morgen.
- Jeg ved ikke helt om jeg gider komme. Musikken er alt for poppet og øllet er alt for tyndt.
- Nå...
Han hiver dankortet frem og siger
- På beløbet.
- Jeg havde ellers håbet at se dig til festen i morgen.
- Hva'?
- Jeg havde håbet at se dig i morgen.
- Nå, ja - nej tak jeg skal ikke ha' bonnen - Nå okay. Hvis jeg er frisk nok, så skal jeg da nok overveje det. Hvad koster det?
- 50 kroner hvis-
- Det bliver 20 kroner, siger kassedamen. Ida rækker en blank tyver over kasseapperatet.
- 50 kroner hvis du har bestilt billet i forvejen og 70 hvis du køber i døren.
- Det er ret dyrt, hva. Nå, men jeg ser lige på det. Ha' det godt.
- Skal du ikke også ned ad Vistoftvej?
- Jo, men jeg har lånt mine forældres bil. Vi ses.
Han går ud i regnen og Ida bliver stående indenfor. Hendes blå øjne følger ham, mens han åbner op for døren på passagersædet i den røde Skoda og stiller posen. Hun knuger flasken da han sætter sig ind foran rettet, bakker ud og forsvinder i regnen, et sted nede ad vejen.