Jeg er morder!
Jeg er hadet og elsket. Jeg forsvarer og slår ihjel. En genial opfindelse, vil nogen måske kalde mig, men inderst inde hader jeg mit job. Jeg må leve med alle mine fejltagelser og vil aldrig blive straffet for min udåd.
Men bødlen er jo egentlig ikke mig. Det er dig! Du styrer mig og dikterer mig. Fortæller mig med et enkelt tryk hvornår.
Jeg må lystre dig. Jeg hader dig! Du spiller gud.
Død og ulykke er forbundet i alle kroge af min krop. Hvorfor kan jeg ikke selv bestemme?
Stemmeløs skriger jeg "NEEEJ !" da du retter mig mod et, for mig tilfældigt mål. Helt uvidende er han, om hvad der nu er i vente. Hånden der holder mig strammes og min arm tvinges bagover i en unaturlig position. Jeg ser ligefrem. Mit øje ser på et hovede. Han har lyst hår med grå stænk. Han er dybt optaget af, at tage imod de penge der kommer ud af automaten foran ham. Lidt bag ham, står en kvinde. Hun har grå hår og er iført en blå kjole. Hendes hænder holder om håndtaget på en rollator. Måske skal pengene bruges til at invitere hende i byen.
Jeg ved at de aldrig vil nå frem til restauranten. Om lidt er det hele slut. Om lidt bliver stilheden afløst af skrig, gråd og ulykke. Om lidt har jeg igen et liv på samvittigheden. Men hvem tæller?
Jeg har ikke styr på hvor mange mit øje har kigget på.
Få sekunder efter er alt stille. Manden med det lyse hår kigger forbavset på mig, et kort sekund. Jeg ser hvordan hans knæer begynder at give efter. Han lander i en pøl af rød substans. Bag ham står hun som lammet, med åben mund. Der kommer en underlig lyd fra den åbne mund. Jeg ser direkte på hende. Hun ser direkte på mig.
jeg følger med mit skarpe blik, rynkerne omkring hendes skræmte øjne, videre ned over hendes tynde rynkede hals. Kan se pulsåren banke hårdt i halsen.
Mit blik hæfter sig ved brystbenet. Brystet hæver og sænker sig i hurtige taktfaste bevægelser.
Jeg kan næsten høre hendes hjerte. "BUM-BUM BUM-BUM BUM-BUM"
Lige om lidt vil jeg stoppe hendes lidelser og kvaler. Lige om lidt, vil hun aldrig mere lide over det jeg gjorde ved hendes mand.
Jeg vil gøre det af medlidenhed. Min herre gør det af gerrighed. For sølle 200 kr, berøves 2 liv.
To mennesker der har levet i medgang og modgang. Indtil døden skiller dem ad.
Min herre samler 200 kr op fra fortovet. Jeg tænker på de to gamle mennesker. Jeg er trist, men også glad. De blev ikke skildt ad.. De er stadig sammen, fra nu og ind i evigheden.
var det en god gerning jeg gjorde i dag ?
Jeg er ikke herre over liv og død !
Jeg dømmer ikke !
Det gør DU !