Point of no return

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i udtrykket "Point of no return". Udtrykket skal forstås på den måde, at her er der ikke mulighed for at vende om. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Din tekst SKAL indeholde et tydeligt "point of no return", hvor det er 100% sikkert at der ikke er nogen vej tilbage.

Jeg ville have fortalt dig det, på et eller andet tidspunkt.
Ikke lige nu, senere, en dag, hvor vi havde god kontakt.
I solskin eller regn.
Men du har haft så helvedes travlt.
Du slugte din kaffe om morgenen, og kom sent hjem om aftenen.
"Jeg, finder selv ud af noget med mad", sagde du.

Jeg ved ikke.
Jeg ventede, og ventede.
Og, så havde du pludselig tid.
I weekenden.
Et stykke arbejde, blev aflyst, du skulle alligevel ikke til Jylland.

Så gik jeg i panik.
Jeg havde det som var jeg forfulgt, af en forslugen krokodille.
Jeg sad på arbejdet hele fredagen, og gloede på computerskærmen.
Hanne kom forbi, for at snakke. Hun kunne godt se, der var et eller andet.
Jeg fumlede ved pynteelefanten, du gav mig engang.
Dengang vi endnu smilede sammen.
Jeg blev ved at kigge ned. Til sidst gik hun.

Nu sidder jeg i toget, på vej til Odense.
Du ringede for lidt siden. Du lød forpustet og gladere. Gladere end jeg længe har hørt dig.
"Hvor er du? - Skal vi have rejer og laks, lidt lækkert?", spurgte du ivrigt.
"Jeg er på vej til Odense", sagde jeg.
"Øh, øh, hvad?", svarede du i den anden ende.
Jeg kunne se dig, forvirret rette på håret, med den ledige hånd.
Som du plejer, når der er noget, du ikke forstår.
"Jeg forlader dig", svarede jeg, og lukkede for telefonen.

Ved siden af mig sidder en gammel dame. Nydelig, gråt hår, pæn frisure, smuk frakke og tørklæde i afbalancerede gyldne farver. Mærkevaretøj. Hun gnasker uhæmmet fra en stor pose franske kartofler.
Al det knas og raslen larmer. Og jeg har ikke engang tandbørste med.


Susanne står på perronen og venter.
Jeg kan næsten ikke genkende hende. Håret er kort og tætklippet. Hun er blevet kraftigere. Og selvfølgelig 10 år ældre end da jeg så hende sidst.
Hun vifter med armene, og smiler over det hele. Sådan som jeg kender hende, og altid har kendt hende.
"Hej", siger jeg, mens jeg nærmer mig, med armene ned langs siden.
"Dejligt, du kunne komme", siger hun: "Jeg troede, du havde bagage med?", hun peger, på mine tomme hænder.
"Nej", svarer jeg: "Der er kun mig, og jeg har ingen tandbørste med".

Skriv kommentar

Besvarelsen Jeg forlader dig uden tandbørste er publiceret 10/12-2012 12:18 af Ulla Hexibru (heksemutter) under skriveøvelsen Point of no return.
Version 1 - 10/12-2012 12:18
Besvarelsen er på 372 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

12 år siden
#1 Lise Jensen
Ja, vi kan gå op og ned af hinanden og have så travlt. Og når det så pludselig er et hul i kalderen og man har tid, ja bliver man jo grebet af panik. et forhold der skulle være slut længe før, men hvornår er det det rette tidspunkt at fortælle at man har tænkt sig at forlade den anden. Rigtig godt skrevet. Troværdigt og letlæsligt.
Lise
12 år siden
12 år siden
#2 Pia Hansen
Hej Heksemutter.

Ja, når hp, nærmest bliver skrækslagen, fordi "han" faktisk har tid - så er det nok med at komme væk.
Fint fortalt.
Når hun intet tager med er det måske fordi hun vil starte helt og aldeles på en frisk?

Vh. Pia
12 år siden
12 år siden
#3 Nena
Held og lykke på rejsen til din hp, Heksemutter.

Teksten er til at sætte sig ind i. Man kan identificere sig.
Fyren lyder som et overfladisk fjols.
Jeg håber, at manglen på bagage betyder, at nulpunktet har nærmet sig, og at der er banet vej for en ny begyndelse.
God tekst.
Alma
12 år siden
10 år siden
#4 Tenna Hermansen (Tenna)
Det eneste der smider mig lidt off, er at der kommer navn på Susanne. En anden form for forklaring på hvem hun er og hvorfor der er gået 10 år siden sidst synes jeg måske havde passet bedre ind, men som udgangspunkt er jeg vild med din tekst. Den pludselige og paniske indskydelse at nu er det nu.
10 år siden