Han gjorde det igen. Trak ud i sin lomme, og stak to fingre derned, som om jeg var endnu en af de kvinder, han ordnede. Dog stak han aldrig fingrene lige så forsigtigt eller sensuelt ned i lommen, som han gjorde ved de kvinder jeg havde set ham, gøre det ved. Han gjorde det hurtigt, som om det var en rutine, at jeg bare skulle op derfra. Hans hænder var altid en smule ru, men aldrig så ru, at noget af mit fine silke, kunne hænge fast i hans ru hud.
Hans fingre gled hen over mig, fra det ene hjørne til det andet, og åbnede mig nænsomt, for at se den grønne, slimede klat, der lå inden i mig. Han rynkede på næsen, og foldede mig hurtigt sammen på midten igen, mens han kiggede sig over skulderen, for at se, om der var andre i nærheden. Alle mennesker var altid så forlegne, når det gjaldt grimme ting som det, de blandt andet gemte i lommetørklæder som mig. Han løftede mig højere og højere, indtil jeg til sidst kunne mærke hans skægstubbe og bulningen i hans ansigt: næsen. Den forfærdelige ting, som menneskerne var blevet født med, der til tider producerede slim, der enten var tykt og grønt, eller tyndt og havde en hvid-gennemsigtig farve. Han trak vejret dybt ind gennem næsen, og med et kom den så velkendte varme: slimet. Engang havde jeg hørt en af hans kammerater kalde det snot, men da det kun var en enkelt gang jeg havde hørt det, var jeg endnu ikke sikker på dette "nye" ord. Han gned mig mod sin næse, og det føltes trygt og hjemligt. Hurtigt efter det, foldede han mig endnu en gang sammen, for så at komme mig tilbage i lommen, der var lige så mørk, som da jeg forlod den. Jeg var omringet af cowboystof, men det føltes rigtigt, som om jeg altid havde været der. Jeg ville slet ikke mindes på den forfærdelige fortid jeg havde haft, med en ældre mand. Heldigvis døde han, og jeg var kommet i himlen, her hos hans søn, hvor jeg blev forkælet af en stor maskine, der slyngede mig rundt, af og til, hvorefter jeg var så ren som ny. Jeg nød livet, og greb hverdag, som om det var min sidste, man ved jo aldrig, om der pludselig ville komme en ny, i hans liv.