Han havde den flotteste uniform hun nogensinde havde set. Han var som en drøm, taget ud fra en uvirkelig fantasi. Han kunne umuligt eksistere på denne jord, men det gjorde han altså. Hver eneste evige morgen tog han på arbejde. Altid var der mindst 100 personer som trådte direkte ind i en fartfælde. Det skulle de betale for. Regningen skulle nok blive høj. En bil kom med lovlig fart, kørende hen til manden i uniformen. Bilens kvindelige chauffør kan ikke få øjnene væk fra hvad hun ser. Er dette her virkelig en drøm, eller er det virkeligheden? Tankerne strømmede ind som var der gået elektrisk stød i hende. Det kunne ikke være sandt: Hendes drømmemand stod lige tæt på hende og gjorde sit sædvandlige arbejde. Bøderne skulle deles ud. Ingen skulle slippe levende fra det. Hvis de mindst 100 personer som havde overtrådt fartgrænsen havde kørt hurtigere endnu, kunne der være liv på spil. Dog var ingen kommet til skade. Gud være lovet. Pludselig kunne hun mærke noget vådt havde ramt hendes bukser. Ups, hun havde helt glemt hun havde en vaniljeis i hånden. Isen dryppede som regn. Typisk hende at glemme hvad hun foretog sig inden der skete hændelser. Hjertet bankede hurtigere. Pulsen steg. Himmeriget var på vej. Alle de grå skyer fjernes og efterlod en klar blå himmel. Et lommetørklæde blev taget op fra hendes sorte læder taske. Hun var sådan et fjols at spilde på sig selv, men skulle det også lige være nemt at holde sig selv i ro, når ens eneste ene stod næsten lige foran én? Endelig var han ikke længere optaget. Han kiggede hen til hende og smilte. Mon hun nu skal have sig en bøde for ikke at køre alt for hurtigt, men for at være så venlig og høflig at stoppe bilen, så han kan gøre hvad han er uddannet til at gøre? Hun var en skipperløgn, ikke bedrevidende, ikke smukkere end de pæneste piger i folkeskolen, men hun gjorde heller ikke et forsøg på at være en anden. Hun var sig selv. En gang imellem kunne hun komme til at køre ind i en stor mudderpøl i regnvejr. Hun var ikke altid lige så vågen som mange andre a-mennesker var om morgenen, men hun fik da min søvn, men manglede blot at få sin morgenkaffe på sit arbejde som kassedame. Hun var helt væk i sine egne tanker og anede ikke bildøren var blevet åbent. Et overraskelsesangreb gav hjertet et hop: Hendes skat sendte hende et flirtende blik og spurgte om hendes mobilnummer. Der var noget i hans frække blik der gjorde hende helt vild i varmen. Dette ville være en ubeskrivelig drøm hun aldrig ville vågne op fra igen.