Nu har det stået på længe nok! Jeg har ventet herude i solen i timevis, jeg er ved at gå til af tørst og han står bare derinde i baren og drikker. Jeg kan lige se hatten over svingdøren. Han er sikkert fuld, når han kommer ud og så må jeg sørge for at han kommer hel hjem.

Nå nu sker der da lidt og hvor er hun da sød, den lille palomino, som bliver bundet lige op ad mig. Hendes mexicaner ser ret skummel ud, grim og sortsnusket med den åndsvage store sorte hat og en raslende pose i pistolbæltet. Han sparker døren ind til baren og jeg kan også se toppen af hans hat derinde, høre ham råbe til bartenderen, om han må betale med en perleørering,

Hvor er hun dog sød og sexet! Jeg kan lige nå mulen hen til hende og får nusset hendes gyldne man. Hun dufter let af sved, let af prærieurter. Varmen, tørsten og duften af hende gør mig liderlig. Jeg kan ikke mindes hvornår og om jeg i det hele taget har haft en tøs. Hvis jeg rykker lidt i tøjeret, kan jeg give hende en nusser på mulen.

Hov jeg er løs, jeg er fri, jeg bestiger hende. Dette her er utroligt, ubeskrivelig. Dette overgår den bedste havre, det klareste kolde vand og den luneste stald. Men hvad sker der? Mexicaneren står her sigter med pistol på mig. Min ejer styrter ud gennem svingdøren, hæver sin revolver mod mexicaneren, som råber, at den elendige plettede indianerpony (godt nok er jeg broget, men jeg er ikke nogen pony og jeg har aner i Kentuckystutterier) har ødelagt hans fine palominohoppe, som nu vil få et usælgeligt indianerføl! Vi skal få det betalt. Den døde krikke kan min ejer slæbe hjem til sit frønnede skur af en farm, som skal brændes til grunden som hævn.

Jeg prøver at rykke mig løs, men mit lem sidder fast. Mine dage er talte, snart er jeg hundefoder. Min ejer er fuld, står og dingler med den revolver. Der lyder et skud, mexicanerens kæmpestore hat flyver af. Han er rød ansigtet af raseri, drejer sig om mod min ejer. Jeg kommer fri, stejler af skræk og rammer mexicanerens hoved med forbenene. Vrinskende af angst galloperer jeg alt hvad jeg kan. En tyngde får mig til at sætte farten ned, det er min ejer der hænger på, jeg lader ham komme i sadlen og så er det bare hjemad.

Da vi den efterfølgende søndag er i kirke, står min dejlige veninde bundet ved siden af mig. Vores sherif er den første til at komme ud. Han klør mig i panden, kalder mig "Good boy" og jeg får en sukkerknald. Han løsner Sweet Carmencita, som han kalder hende og rider bort på hende.