Det var midt ude i det vilde vesten jeg var, sammen med min bedste ven. Vi var flygtet fra en masse røvere, som ellers havde været efter os, da vi havde taget de stjålne penge fra dem og ville give dem tilbage til de fattige - ligesom Robin Hood. Heldigvis havde vi fundet nogle heste på vejen og red så hurtigt vi kunne afsted - hen til et sted som vi ikke vidste hvor var - af sted skulle vi dog i en hulens fart.

Efter nogle timers ridning på hestene, fandt vi endelig en lille landsby. Der var ikke særlig mange indbyggere, men der var i hvert fald en lille butik, hvor man kunne købe vand og noget næring til kroppen som vi havde rigtig meget brug for.

Sveden løb ned af vores kinder, da vi indtog en stor mængde væske. Det var lige det som vi havde brug for. Vandet var meget dyrt at købe, men det var det hele værd. Det var meget nødvendigt. Hvis man ikke fik væske i løbet af dagen, ville man ende med at få solstik eller at besvime og i visse tilfælde afgå ved døden.

Et kort øjeblik efter hørte vi et højt skud. Røverne var lige i fælene på os. Vi skyndte os i al desperation at finde vores heste som stod tæt på hvor vi befandt os. Straks satte vi os på vores heste og skyndte os videre på vores flugt.

Vi kunne stadigvæk se røverne i nærheden. De havde nået at skyde en hel masse mennesker. Vi tog valget at sætte vores liv på spil for indbyggernes skyld. De var jo ikke skyldig i noget ulovligt, ikke så vidt vi vidste.

Med bankede hjerter, nåede vi lige at skyde røverne lige i hjertet med vores revolver, inden de skulle til at trykke på aftrækkeren. Nu kunne de ikke længere skyde flere folk uden grund.

Røverne skulle nemlig ikke have lov til at stjæle flere penge fra de fattige. Den gik vi ikke med til, og sådan var det bare.

Pengene som vi havde taget tilbage fra røverne, gav vi til indbyggerne, som viste sig at have meget brug for pengene, da de levede under fattige vilkår.

Vi red videre og ventede blot på at et nyt eventyr ville begynde..