Jeg falder! Jeg mærker vinden suse forbi. Hvordan kunne dette ske? jeg Har prøver det så mange gange før. Faldskærmen var blevet gennemgået. Jeg har godt nok hørt, at dette kunne ske, men hvorfor lige for mig? og denne dag, hvor alle de nye skulle med op? Sad tasten fast i noget på ved ud. Jan og jeg, skulle absolut lave vores lille skuespil, for at underholde de nye. Jeg blev skubbet ud af flyet. De første små minutter drejede jeg rundt i luften. Da jeg trak i linen, skete der intet! sikkerheds linen gjorde dog, at fandskærmen udfoldede sig, men linen var sprunget. Jeg falder med en sådan hastighed, at der intet er at gøre. Jeg spinner rundt under en sølle faldskærm. Jeg nærmer mig jorden hurtigere end jeg tør tænke. Jeg mærker alt. Aldrig er jeg kommet så hurtigt ned. Husene forandrer sig hurtigt fra små legohuse, til store højhuse. Jeg falder forbi fuglene. Panikken suser i kroppen. Jeg skriger! Lukker øjnene. BANG!

Jeg vågner af mit eget skrig. Line ligger ved min side, og det første jeg hører er, "bare rolig skat; Det var bare et mareridt." Jeg kigger blidt på hende. Svedperlerne driver af panden på mig, jeg er stadig omtåget. Jeg kigger på hende og smiler. "skal vi ikke give dig noget godt at drømme om?" Siger hun, og hånden der så kærligt aede mit mørkt krøllede hår, har nu bevæget sig ned ad min brystkasse, og fjerner forsigtigt dynen derfra. Hun er iført en lille silkenatkjole, hvor de så flotte ungpigebryster virkeligt kommer til sin ret. Hun løfter sig fra sengen, og mens hun kysser min overkrop, lader hun sit ene ben glide på den anden side af mig. Så smukt et syn. Som den smukke morgensol skinner ind gennem vinduet, ligner hun en engen, som blidt behager mine fysiske lyster. Jeg kærtegner stille hendes hals og nakke. Jeg lader min hånd blide ned til hendes skulder, hvor stroppen fra hendes natkjole ligeså stille glider af skulderen, og derved blotter det ene af hendes så nydelige fortrin. Jeg lader min hånd mærke. Hun sætter ivrigt farten op, og mage til nydelse har jeg aldrig mødt. Alle sanser i min krop et på eet i spil og også følelsesløse. Hendes bevægelser gør min krop dirrende, og jeg kan mærke sammentrækninger, og jeg er normalt den stille type, men ikke denne gang: "åååhhhh ja!"

Jeg mærker min krops mange sammentrækninger, på samme tid med at jeg bliver rusket i. Dér stod Hans-Jørgen, med et meget forarget og vredt udtryk i sine øjne. Jeg kigger mig rundt: Klassen griner og fniser. Jeg rejser mit hovede, som åbenbart var havnet på bordet. Jeg får øjenkontakt med Line, som ellers aldrig har skænket mig et blik. Hun smiler uskyldigt til mig. Jeg har pludselig en stor trang til at gemme mig langt væk. Hans-Jørgen går igen op bag kateteret, og fortæller om det sociale aspekt der indtræffer, når den mandlige stær indgår tvinges i sammenspil med andre kønsfæller.