Alt er nyt. Vinden leger med mit hår, som det har gjort så mange år. Farverne skifter, og bladene leger med mig. De orange, røde og gule blade, som prøver at få mig med til leg. De flyver om mig, driller mig, og hver gang jeg strækker ud efter dem, strejfer mine fingerspidser, men lader sig aldrig fange. Fuglene der samler dig. Flyver som mørke silhuetter mod den gråblå himmel, hvor skyerne samler sig til råds. Forsvinder ud af vores rækkevidde, hvor vi ikke kan følge dem. Solen er ikke længere klar, den siger farvel, tager af sted.
Til et nyt land, til et nyt væsen, der vil føle varmen fra den, og velsigne dens livgivende stråler. Luften skiftes ud, bliver til den kølige, friske vestenvind, der i de næste par måneder vil få så mange folk til at blive hjemme. Regnen falder, forbandet af mange, men giver liv, når alt andet dør ud. De kølige dråber lander på mit ansigt, mine hænder, og mit hår, det vasker mig. Gør mig klar til en ny årstid.
Jeg føler varmen dybt inde i mig, selvom jeg er iskold på ydersiden. Det, som så mange hader, elsker jeg. når alle vender sig bort, tager jeg imod den nye tid med glæde. Jeg kigger rundt. Jeg er helt alene, her i skoven, men sådan kan jeg også bedst lide det. Være alene. Gid jeg var en ulv. Ingen mennesker tænker mere på naturen. Gid jeg kunne være en del af naturen, være fri, istedet for hæmmet. Når man er menneske er man altid hæmmet. Man kan ikke bare være ét med naturen. Man kan aldrig gøre som man vil. Alt kommer kun an på penge nu. Man kan ikke lave en forskel, medmindre man har magt og penge. Jeg går lidt frem og tilbage, mens jeg samler de rødeste og smukkeste blade op. Jeg går herud for at være alene, føle mig selv. som jeg glemmer alt for tit. Hvis alle var en del af naturen ville den ikke være ved at forsvinde.
Pludselig hører jeg en bib - lyd. Jeg tager hånden ned i lommen, og fisker min iphone op. "Ny sms fra Laura" står der på displayet. Jeg læser hurtigt, hæver øjenbrynene, og skynder mig hen til min lilla cykel. Virkeligheden kalder.