Den energiske banken på døren rev Karl ud af Tv Avisens nyheds univers, og han gav et suk af sig idet han lænede sig tungt tilbage i den polstrede lænestol. Lyden af raslen med nøgler, og hoveddøren der gik op, virkede mere forstyrrende i dag end ellers. " Goddag Karl - Det er hjemmesygeplejersken." Karl himlede med øjnene og svarede brysk :" Hvor mange gange skal jeg sige at jeg ikke behøver nogen sygeplejerske, Jeg er frisk som en fisk i vandet!"
Den unge pige kom smilende til syne i døren. "Årh. Karl, skal vi nu til det igen? Du ved jo nok.."
"Jaja - Hjertet er gammelt og blotrykket højt" Fuldendte han sætningen. Den unge dame smilede med sit blonde hoved på sned, og mindede ham om at hun også skulle se til at han fik taget sine piller, da han jo havde det med at stikke dem i potteplanterne. Karls skulede til hende "Så kom til sagen kvinde! - Ellers går jeg også glip af vejrudsigten, men pillerne, dém har jeg altså ikke brug for, det kan jeg godt sige dig!"
Den unge sygeplejerske smilede bare til ham, mens hun målte blodtrykket. "Det er stadig noget højt Karl, og det er jo netop det pillerne skal hjælpe dig for, så vil du også få det bedre, Og måske dét vil hjælpe på humøret også." Hun blinkede kækt til ham.
Karl rettede sig op. " Der er skisma ikke noget i vejen med mit humør unge frøken, Næh.. Jeg savner bare de go´e gamle dage gør jeg. Dengang jeg sejlede med den store frigat sammen med min ungdomsven Svend Aage. Det var i krigstiden, og pludselig stødte vi på en af tyskens ubåde! Vi skulle lige til at sætte alarmen i gang da vi hørte bombeflyene over os. Det var et Overraskelses angreb, og de skød på os, gjorde de. Signalet blæste til evakuering, og Svend Aage og jeg sprang i havet, og svømmede hele vejen i land."
Karl lænede sig tilbage med et sjældent smil inde bag det rodede fuldskæg. " Ja.. dengang var der mandfolk til"
Den unge sygeplejerske studerede Karl for en stund, med et skævt smil på læben. " Ja og også gode skipperløgne lyder det til"
Karls ansigt blev i et nu dystert igen " Hvad.. Skipperløgn.. Må jeg være fri! Hvis det er en skipperløgn, så må du kalde mig Mads!"
Den unge kvinde lo. " Så fint da.. Men det er nu noget af en bedrift af en dreng på 10 år, hvis ellers din fødselsdato stemmer" Hun blinkede til ham. " Og skal vi så se at få pillerne indenbords skipper?"
Karl Brummede bare til svar, og skyllede pillerne ned med den kolde kaffe der stod på stuebordet.